MC træning

Så blev det endelig tid til motorcykeltræning. Normalt arrangerer de "nye" på projektet denne MC-træning som noget af det første, men det passede ikke rigtig ind i DHA's planer, så det blev udskudt til maj. Træningen har til formål at oplære sundhedspersonalet i at vedligeholde og køre på deres motorcykler. 

Her holder vi et lille hvil mellem de forskellige øvelser, som vores træner satte os på. Vi kørte fx ud til en pløjemark for at øve på et meget ujævnt underlag. Jeg blev lidt for dristig og tog alt for mange ture på marken, hvilket resulterede i meget trætte ben resten af dagen!

Det gik ret godt med fuld gas i andet gear.

 Her er vi nået til træningens højdepunkt, nemlig kørsel i vand. Træner Muhammed i den orange T-shirt er ved at udse sig et velegnet sted.

 Her var første gear og fuld gas den bedste løsning.

 Kirsten havde lige rigelig fart på da hun ramte vandet. Det resulterede i at alt tøj blev vådt :0)

 Til slut fik vi taget et gruppebillede. Det var en rigtig god oplevelse og fedt rigtigt at få afprøvet motorcyklerne!

En ganske almindelig weekend i Tumu

For første gang siden...tjah, vist næsten bare for første gang overhovedet har vi en helt almindelig weekend i Tumu uden de store dikkedarer. Vi har bagt pandekager, spillet bold med nogle drenge der kom forbi, læst, tegnet, set film, bagt kage, badet og snakket - men det sidste er nu ikke noget nyt. Med Kasper i huset er her kun stille når han tager sig en middagslur. Endda så stille at vores vagtmand for det meste kommer ind og konstaterer, at "Kasper da vist sover" når der har været stille lidt for længe.

Inden så længe får vi besøg af amerikaneren Sarah og hendes veninde Kelsey. Sarah er gift med Jordan, og de bor i Tarsaw, en landsby ca. 1 times kørsel fra Tumu. Dér skal de bo i 2 år, som frivillige udsendte med den amerikanske organisation Peace Corps. De bor blandt de lokale, som de lokale, hvilket vil sige temmelig primitivt. De har ikke engang strøm, så en kold Alvaro eller et glas (langtidsholdbart!) mælk er en luksus de normalt ikke har adgang til. Vi mødte dem på hotellet i Mole mens vi holdt ferie med Kenths familie, og har siden set en del til dem. Det er en hel anden verden at komme ud og besøge dem, og høre om den ghanesiske landbefolkning fra deres side; man kan vist roligt sige at de har et ret godt indblik i livet på landet i Ghana!
Under begge vores familie-besøg har vi desuden brugt Sarah & Jordan som en menneskelig zoo: "se hvor primitivt man kan bo!" Det er vildt interessant at være ude hos dem, nok mest fordi de begge er meget engagerede og kan lide at bo derude. Vores familier har i hvert fald også været glade for oplevelsen.
Til gengæld har S & J fundet ud af at det er meget hyggeligt at komme ind at besøge os en gang imellem, og bruge os som transit-station når de rejser. -Man kan nemlig for det meste kun være sikker på offentlig transport når man tager meget tidligt afsted, og det sætter jo sine begrænsninger når man bor langt ude i ingenting og kun har en cykel;-) Sarah og veninden kommer da også for at overnatte, da veninden skal hjem til Tamale, en anden by i Ghana, tidligt i morgen.
Jeg vil slutte, da Kenth & Kasper har gang i en friskplukket mango ude på terrassen, og sådan nogle plejer ikke at holde så længe;-)

Ouagadougou

Mine forældre er nu sendt til Danmark efter 4 skønne uger i Ghana. Vi har hygget os rigtig meget, og det har været skønt for Kenth og mig at have "hushjælp":-) Lige nu nyder vi de sidste par timer i Ouagadougou, inden turen atter går mod Tumu og hverdagen. Kasper og Kenth er lige hoppet i poolen, og jeg vil skynde mig ned til dem - ville dog lige benytte det hurtige internet i Ouaga til at lægge et par billeder ud på siden.

Kenth og jeg brugte 3 dage på motorcykel-træning mens Kasper hyggede med Bedstemormor og Morfar. -Sidstnævnte fik også mulighed for at udleve en indre motorbølle et par gange:-)

Afskedsbillede på terrassen.

Hov - jeg var vist logget ind som Kenth...

Tumu - med familie, uden regn

Internettet driller! Her på projektet i Tumu har vi 4 modems i alt. Det lyder af meget, eftersom vi kun er 4 personer hernede...men gid det da var overflod! Hastigheden skifter som vinden, og de ellers så velfungerende 2 Vodafone modems er bare SÅ langsomme for tiden... Det kan godt være vi mener vi selv er ihh så effektive hjemme i Danmark - men prøv at sætte en hvilken som helst af os danskere sammen med et ghanesisk modem i lunefuldt humør, og puf - dér røg effektiviteten. Eksempelvis har jeg forsøgt at tilmelde mig undervisning på Aarhus Universitet til efteråret siden den 2. maj - og det er endnu ikke lykkes mig...

Når dét så er sagt er det nu ikke så slemt endda. -For Kenth og mig i hvert fald. Vi holder nemlig ferie for tiden og skal derfor kun bøvle med internettet for at tjekke mails, skrive blog og lure på facebook - det er meget værre når det tager en halv arbejdsdag at sende én nødvendig mail...

Vi kom tilbage til Tumu i går efter 2 oplevelsesrige uger sammen med mor, far & søster.

Hjemme i postkassen ventede et fødselsdagsbrev fra far, en fin pakke med billeder, blade, legetøj og slik fra Kenths mor samt en pakke med slik fra Astrid & Kristian (inklusive Skippers lakridspiber!) ;-) Vi føler os virkelig forkælede hernede, specielt efter at begge vores familier har haft hele kufferter fyldt med godter med hjemmefra;-) Mon ikke en pose rød Merrild og et brev bearnaisesovs om ugen til resten af tiden lige er til at klare sig med?

Vi har nu krydset midterlinjen rent tidsmæssigt og fatter det slet ikke. Den sidste måned er blevet fyldt godt ud med besøg fra Danmark hvilket bestemt ikke får tiden til at gå langsommere. Alle mand nyder opmærksomheden, hyggen og de ekstra hænder til at tage opvasken.

Oplevelserne fra familiebesøget vil jeg hellere fortælle om når vi får mulighed for at uploade billeder. -Det er bare lige lidt sjovere;-) -I får dog lige et par appetizere:

Health Summit i Accra var rigtig spændende at opleve. Det var de store folk der var samlet, sundhedsministeren, chefen for UNICEF i Ghana, den hollandske ambassadør etc etc. -Og de store ord der blev talt. Det fede var at vores region, Upper West, præsterede et sted midt imellem fremfor i bunden, det ufede at der stort set ikke blev fokuseret på hvor godt vi faktisk præsterer heroppe ifht. de ressourcer, der er til rådighed. Konferencen handler i bund og grund om samarbejdet mellem Ghanas sundhedsministerium og de udenlandske donorer, og slutter med en form for kontrakt, som specificerer, hvad Ghana har tænkt sig at bruge donorstøtten til i det kommende år, inkluderende de langsigtede planer og mål. Det var ret spændende at høre den "handlen", der foregik mellem de forskellige parter, og forsøge at lure hele den politiske dagsorden, som styrede foretagenet. 

Kontrasten var i hvert fald stor. Torsdag stod vi i en lille landsby udenfor Tumu for at undersøge gravide kvinder og vaccinere børn. Én kvinde på 30 var gravid for 8. gang og havde 5 levende børn. En anden kvinde skulle føde sit 5. barn lige om nu, men havde ikke talt med nogen form for sundhedspersonale i løbet af graviditeten, da hendes mand ikke ville hjælpe hende med at skaffe transport ind til nærmeste klinik. Mandag sad vi til "Round table discussions" med ministre, ambassadører, cheflæger og andet godtfolk og snakkede om Ghanas problemer med stigningen i NCDs (livsstilssygdomme), fordelingen af human resources mellem regionerne og den bedst mulige vej til opfyldelse af MDGs (Millennium Development Goals). Forskellen i påklædningen var ligeså markant!

Jeg vil slutte nu, selvom historierne er mange. De altid sundhedsbevidste danskere har planer om en løbetur i morgen tidlig, inden varmen sætter ind for alvor; Og desuden er strømmen lige gået... Så for at forklare indlæggets overskrift ganske kort: vi venter STADIG på regnen her i Tumu, så det er varmt!

Familiebesøg #2

Vi har nu deltaget i vores del af Health Summit i Accra - mere herom senere - og så står den ellers på ferie med familien! Bedstemormor, Morfar & Moster ankom i lørdags og har siden passet Kasper i dagtimerne mens Kenth og jeg har været til konference. I morgen går turen videre og vi glæder os til at opleve lidt mere af dette skønne land:-)

-Forhåbentlig med lidt færre bilproblemer end hidtil, da Kenth har haft en del at se til på den konto...

Mad

Det er lidt sjovt med det mad hernede...
Vores frokost med Rita og Hatton skifter mellem forskellige ghanesiske retter og vores rester fra aftenen før. Dette har bl.a. inkluderet burgere og taco, hvilket Rita var noget skeptisk overfor... Specielt tacoskallerne forstod hun ikke helt konceptet af. Hun kunne ganske enkelt ikke tro at de pap-dimser var spiselige! For os er creme fraiche også en væsentligt del af oplevelsen. Dette er en delikatesse vi hjembringer fra Ouagadougou, hvorfor menuen i begge ender af huset også ofte står på mexicansk når nogle af os har været deroppe. Heller ikke dette kendte Rita. -Men det gør hun nu! Både burgere og tacos faldt i hendes smag, og hun er altid frisk på at prøve nyt mad her i IMCC huset:-)
I går kom Rauf forbi mens vi var ved at lave aftensmad. Menuen stod på pizza, hvilket han aldrig havde hørt om før!

- - - - - Som en lille sidebemærkning kan her nævnes, at vi under vores overlap med Silje & Rasmus i Accra tilbage i januar så den ghanesiske udgave af "Hvem vil være millionær?" - "Who wants to be rich?". Her var et af de ret dyre spørgsmål "What is pizza?" - og deltageren var fuldstændig blank og måtte bruge livliner! - - - - -

Tilbage til Rauf fik vi ham selvfølgelig til at blive og spise med, så han kunne smage pizza for første gang i sit liv! -Han kunne rigtig godt lide det, og snakkede begejstret med sin forlovede Jamilla om det i telefonen.
Vores hjemmebagte knækbrød er efterhånden også blevet populære blandt de fleste. Mange af officererne fra arbejdet kender knækbrødet fra tidligere IMCC'ere, og siger altid ja tak når de bliver budt. -Og forstår simpelthen ikke hvordan vi kan lave dem selv... Men hvordan skulle de også kunne det, når der ikke kan købes kerner i Tumu og når det tilmed er temmelig unormalt at have en ovn...

Jeg må nok desværre indrømme, at vi ikke altid har helt samme åbenhed overfor den ghanesiske mad. Vi har prøvet rigtig mange forskellige ting, og er også rigtig glade for meget af det - så glade, at vi endda ofte forsøger at lave det selv til aftensmad;-)
I går var jeg med Saaka, én af officererne fra DHA'en, ude i en landsby for at undersøge et evt. mæslinge-udbrud. En kvinde og hendes 2-årige søn var testet positive for mæslinger, og skulle efter sigende have besøgt en af landsbyerne i vores distrikt umiddelbart inden udbruddet - altså var der risiko for de havde nået at smitte beboere i landsbyen. Det viste sig heldigvis at være falsk alarm, men var nu et meget spændende besøg. Vi var bl.a. i audiens hos høvdingen, som da også godt lige ville vide lidt om slagtilfælde - hvordan det smittede osv...;-) Vi besøgte også en subklinik og en CHPS-klinik (forskellige niveauer af sundhedsklinikker) i distriktet, og på den sidstnævnte var den ansatte så venlig at give mig en pose med friskgrillet "bush meat" med hjem. Da vi åbnede posen herhjemme viste det sig at være en temmelig stiv og temmelig sort rotte! På trods af at den sikkert var ligeså fin som så meget andet kød, endte vi nu med at lade smagsprøven af denne delikatesse vente til næste gang, og gav i stedet Rita rotten med hjem, så hun kunne koge suppe på den...

I aften vil vi så gøre noget så dansk som at lave snobrød over bål:-)

Fortsat hygge...og et surt opstød!

Jeg kan ikke sige andet end at vi hygger det bedste vi har lært her i Ghana. Alle nyder hinandens selskab, og vi får oplevet en masse ghanesisk kultur og madlavning - det sidste takket være Rita:-)

Her til aften kom Rita & Hatton igen over til os for at Rita kunne lave groundnut soup og riceballs til os. -Det smagte som sædvanlig rigtig godt. -Det sure opstød handler dog ikke om mad, men måden selv en lille smule magt bliver håndteret på hernede - det er simpelthen ikke i orden, i hvert fald ikke efter danske standarder!
Rita's lillesøster var kommet forbi Rita's hus i dag, for lige at sige hej inden hun tog hjem til sin landsby. Rita & Danladi's nabo, som har en høj stilling i byen, så hende og kaldte hende over til sig: hun skulle lige vaske alt hans tøj og tilberede hans aftensmad. Bum, så var hendes dagsprogram afgjort, og så måtte hun jo bare pænt gå igang og vente med at tage hjem til landsbyen dagen efter; de magtfulde mænds vilje kompromiterer man ikke sådan lige! Rita's kommentar: Sådan er Ghana, det er derfor vi aldrig planlægger!
Det var alt hvad I får af tekst for nu - nyd billederne og den gode stemning:-)

Aftensmad på hotellet i Mole.

Fasters dreng.

Jeg tror, der bliver taget nogle vigtige beslutninger her.

Udsigt over Mole nationalpark.

Der kan vist godt lige være et par stykker mere...

I regionshovedstaden Wa er der en god tankstation med stor luksus, i form af flødeis på pose!

Catja & Peters kaotiske og varme tur på marked i middagsheden!

Mændene sørger for at vande den tørre jord...

Kasper & Bedstefar ser fjernsyn...Bedstefar ser vist mest Kasper;-)

Kasper og Bedstemor tegner hjemme på terrassen.

Det skønne regnvejr nydes!

...Også under paraplyen udenfor.

Rita laver mad i køkkenet.

Peter hjælper med det hårde "pounding"-arbejde.

Hatton.

Tilberedningen af "fufu" tager lidt tid!

Vi besøgte en forskole, hvor tyske Louise underviser 5-6 årige børn.

Kasper var travlt optaget, og opdagede næsten ikke hvor meget midtpunkt han var.

-Han kunne godt lide at gå i skole - i hvert fald den lille halve time det varede...

Nåh ja - og så har gæster + Kenth + et stk vagtmand da også lige fanget en gigantisk rotte, som havde bosat sig under vores urtehave - heldigvis mens jeg sov!